Artiklen er publiceret i Administrativ Debat #2, 2016 udgivet af den danske afdeling af Nordisk Administrativt Forbund.

Af Preben Sandberg Pettersson'

​

​

EU’s statsstøtteregler har i de senere år fået øget betydning for fremme af velfungerende markeder uden konkurrenceforvridninger og negativ påvirkning af samhandlen i EU. De seneste 10 år er der gennemført 2 omfattende statsstøttereformer, der har medført en præcisering af statsstøttebegrebet, det vil sige, i hvilke tilfælde offentlig finansiering af virksomheder udgør statsstøtte. Der er både tale om en udvidelse af statsstøttebegrebet og om en omfattende kodificering af gældende praksis for vurdering af statsstøtte og godkendelse af statsstøtte som forenelig med det indre marked. En afgørende del af reformen er, at EU-Kommissionen fremover vil koncentrere indsatsen om de sager, der har størst indvirkning på det indre marked. Kompetencen til at vurdere statsstøtte og kontrollere overholdelse af statsstøttereglerne – d.v.s. om der ydes lovlig og forenelig statsstøtte - decentraliseres derimod til medlemsstaternes myndigheder på baggrund af kodificerede gruppefritagelsesregler og nationale statsstøtteregistre, under Kommissionens og EU-domstolens overordnede kontrol. Dette stiller øgede krav til viden og kompetence indenfor statsstøtteret hos de danske myndigheder – ministerier, styrelser, regioner og kommuner – og hos virksomhederne og deres rådgivere, da ulovlig og uforenelig statsstøtte, der forvrider konkurrencen og samhandel på det indre marked, vil kunne kræves tilbagebetalt til myndighederne med renters rente af den virksomhed, der har fået tildelt støtten.

Artiklen er publiceret i Erhvervsjuridisk Tidsskrift nr. 1-2016 af Karnov Group.

Af Morten Qvist Fog, Michael Honoré og Preben Sandberg Pettersson

EU s statsstøtteregler spiller en stadig stigende rolle i reguleringen af den fri og fair konkurrence på tværs af medlemsstaterne i EU. Kontrollen med statsstøtte følger . af behovet for at opretholde lige konkurrencevilkår for alle virksomheder, der opererer inden for det indre mar¬ ked, uanset i hvilken medlemsstat de er etableret. Statsstøtteområdet er et kompleks og dynamisk sam¬ spil af såvel regler som retspraksis. Gennem de sidste 10 år har statsstøttereglerne gennemgået intet mindre end to omfattende reformer.

Artiklen er publiceret i Erhvervsjuridisk Tidsskrift nr. 1 2015 af Karnov Group.

Af Morten Qvist Fog Lund, Michael Honoré, Preben Sandberg Pettersson1

​

EUs statsstøtteregler spiller en stadig stigende rolle i reguleringen af den fri og fair konkurrence på tværs af medlemsstaterne i EU. Der er imidlertid tale om et kompleks og dynamisk samspil af såvel regler som retspraksis. En øget decentraliseringen af kontrollen med statsstøtten i EU giver såvel udfordringer som muligheder. Det er derfor vigtigt, at øge kendskabet til samt formidle viden om statsstøttereglerne på nationalt plan

Erhvervsjuridisk Tidsskrift nr. 3 / 2013 af Karnov Group

Af Morten Qvist Fog Lund, Dansk Industri og Michael Honoré, Bech-Bruun

​

Den 19. december 2012 vedtog Folketinget en ændring af konkurrenceloven, der trådte i kraft den 1. marts 2013.1 Loven skærper reglerne om statsstøtte (lovens § 11a) blandt andet i relation til kommuner og andre decentrale støtteydere. I denne artikel ser forfatterne nærmere på de juridiske, økonomiske og politiske konsekvenser af de nye ændringer i § 11a.

​

Erhvervsjuridisk Tidsskrift nr. 4 / 2013 af Karnov Group

Af Morten Qvist Fog Lund, Dansk Industri og Michael Honoré, Bech-Bruun

Artiklen indeholder en kommentar til Sø- og Handelsrettens dom afsagt den 18. juni 2013 i sagen om Kastrup Strandpark (Hellers Yachtværft), der vedrø¬ rer tilbagebetaling af ulovlig statsstøtte i medfør af Konkurrencelovens § 11a. Retten fandt - i modsætning til både Konkurrencerådet og -ankenævnet, at der ikke var ydet støtte til Hellers Yachtværft.

Erhvervsjuridisk Tidsskrift nr. 4 /2008 af Karnov Group

Af advokat, LIM Michael Honoré og cand.merc jiir.), HD(O) Morten Qvist Fog

​

EF-domstolen afsagde den 12. februar 2008 en skelsættende dom i en sag om tilbagebetaling af ulovlig men forenelig statsstøtte. Dommen klarlægger for første gang de nationale dommeres pligter og råde¬ rum i denne type af sager. Samtidig rejser dommen dog en lang række nye spørgsmål, ikke mindst af praktisk karakter. Hvis privat håndhævelse af stats¬ støttereglerne ved de nationale domstole fremover skal være en del af en effektiv og troværdig stats¬ støttekontrol i EU, er det nødvendigt at adressere disse spørgsmål og andre udfordringer, der findes på dette felt.